Bruger roller

Bruger roller

Der kan oprettes tre typer af brugere, hhv:

  • Administrator
  • Kalenderansvarlig
  • Medlemmer

 

Administratoren er typisk en leder fra den tilmeldte organisation. Denne person kan oprette nye kalendere og slette eksisterende samt tildele ansvaret for en kalender til en kalenderansvarlig. Personen som opretter sin organisation på BaboonWire bliver automatisk tildelt rollen som administrator.

Den kalenderansvarlige er personen der planlægger sit teams fremtidige begivenheder og tilrettelægger kalenderen (f.eks. fodboldtræneren eller butikschefen). Denne person kan oprette nye begivenheder, ændre eksisterende samt oprette medlemmer på sit hold. Der kan godt være flere kalenderansvarlige for den samme kalender.

Medlemmer er de personer som indgår i et team og har adgang til en kalender.
En person kan faktisk have flere roller. Lad os sige at du har tilmeldt din fodboldklub til BaboonWire og har ansvaret for jeres konto hos os. Så vil du have rollen som administrator. Derudover kunne det være at du samtidig er fodboldtræner og står for holdets planlægning. Så er du også kalenderansvarlig. Samtidig kunne du være fodboldspiller på et hold i samme klub med en anden kalenderansvarlig. Så er du også et medlem.